< >

Her følger en god historie, fra Anni og Ernie Talford, bosat i Australien.

I korte træk vil jeg fortælle deres egen historie, jeg har stiftet bekendtskab med ægteparret, da de for mange år siden besøgte mit museum i Auning. Dette er et bevis på, at vores hobby har mange nuancer, i og med vi stifter bekendtskaber på kryds og tværs over hele kontinentet, samt de muligheder internettet giver os.

I 1968 rejste Anni og Erni fra Søborg til Australien, de havde tre børn, 2 piger og en dreng i alderen fra 5 til 11 år. De bosatte sig i udkanten af Sydney. Efterfølgende er de gået på pension, og er som de fleste gør derovre, flytter ud til kysten, og bor nu i en lille by mellem Sydney og Brisbane.

Nu ytrede Anni ønske om et dukkehus, Ernie sagde, Anni du er 60 år ikke 6 år, men der var en dejlig forretning i deres by, én som solgte miniatureting, her fik de en god snak og kom i gang, nu kender vi alle historien, Anne og Ernie var solgt, det første hus kom på tegnebrættet, Ernie som aldrig tidligere havde arbejdet i træ, ej heller lavet installationer, nu er han bygmester i 1:12. Anni knipler og laver "mad" til dukkehusene. Første hus var et hjørnehus med 2 forretninger, en bager samt en legetøjsforretning, så kom en fiskermands hus, her i Danmark ville vi blot sige en fisker boede i den ene side af huset en potter (pottemager) i den anden, dette hus har de desværre solgt. Siden har de bygget en blomsterforretning, et hus de så på en ferie, som blev fotograferet og siden bygget i 1:12. En ny bagerforretning med masser af hjemmebag er bygget igen, til husene er der liv i haven i form af hønsegård, kaninbur, tørresnor og urtehave.

Her ses nogle billeder, først af deres Tudor House, som er under udvikling, et stort hus i 4 etager, så nu går meget tid med at studere hvordan dette skal indrettes. De kræver mange nye biblioteksbesøg igen, siger de. Se også huset med den gamle pub, her sælges dansk øl, udenfor er der skiltet vi alle kender af Tuborg-manden.

Se også Fantasy Påskehuse. Her bor masser af påskeharer, husene de bor i er Gourds (en slags græskar), der er 5 forskellige huse, de små høns der bor der er helt specielle, for de lægger kulørte påskeæg!

Hyggeligt at se hvad danskere i Australien også pusler med, det som gør det hele lidt anderledes, tror jeg, er at vi her i Danmark ikke bygger i "græskar", jeg har i hvert fald ikke set det .....endnu!

Stor hilsen til Anni og Ernie, tak fordi vi måtte kigge indenfor.